Forside

It til undervisningen

På dette site har jeg samlet en masse ressourcer, materialer og links, som du kan bruge for at gøre din undervisning mere interaktiv. Mange af linksene er også oplagte at bruge på et SMART Board, eller på andre typer af interaktive tavler, i din undervisning.

Er du stødt på andre spændende links, så bare skriv en kommentar til mig nedenfor.
Så sætter jeg dem på, og andre kan få glæde af dem.

I den senere tid er der kommet en stor interesse omkring inddragelse iPads i undervisningen. Da jeg erlærer og it-vejleder på en af de største skoler i Odder, hvor alle elever og lærere har fået udleveret iPads, har jeg lavet en blog for at følge dette projekt og dele ud af mine erfaringer. Kig ind på ipads4education.dk

Jeg har også et tredie site. Her er der en del links til forskellige interaktive ressourcer, der er gode når du arbejder med SMART Boardet: madsremvig.yurls.net

God fornøjelse

Mads Remvig

Odder kommune satser på fremtidens skole

Brugen af it i undervisningen skal intensiveres voldsomt i Odder Kommune i de kommende år. Kommunen har lavet en it-plan, der bl.a. betyder, at samtlige lærere og elever vil få udleveret en iPad.
Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet.

Fakta:

  • Lærerne får dem først, hvorefter der er planlagt kurser, så lærerne kender iPaden og programmerne til bunds.
  • Først derefter får eleverne deres iPad. Alle ventes at have fået deres iPad lige efter jul.
  • Det ventes at koste ca. 8,3 mio. kr. over de næste tre år at overgå til ordningen med iPads, inkl. årlige udskiftninger og licenser.
  • Hvis den eksisterende it-struktur på skolerne skal fortsætte, vil det være nødvendigt for Odder Kommune at udskifte både servere og computere, hvilket ville medføre en udgift på ca. 6 mio. kr. over de næste tre år – men denne løsning ville fortsat indebære, at fire elever skulle deles om én computer.

Så kom der iPads til alle elever og lærere i Odder kommune

Se mere på: oddernettet.dk og ipads4education.dk

Samt på TV2:

Gyldendal kommer med nye fagportaler

Gyldendals fagportaler er til dansk, engelsk og matematik i overbygningen og indeholder en bred vifte af undervisningsmaterialer:
undervisningsforløb, faglige redskaber, opgaver, teori og en lang række digitale resurser.
Alt sammen samlet ét sted – og lige til at bruge i undervisningen.

Gyldendals fagportaler kan både bruges som det bærende læremiddel i undervisningen og som supplement til bøgerne. Gyldendals fagportaler giver således mulighed for at arbejde digitalt, uden at fokus er på teknik, logistik og unødvendig forberedelse. fagportaler.dk

© 2010 It til undervisning - IT4education Kontakt: Mads Remvig, +45 40428093, email: mads.remvig@gmail.com Suffusion WordPress theme by Sayontan Sinha