Sammen med lærer Lis Zacho har jeg medvirket til produktionen af en række videos om at skabe digitalt.
Filmene er produceret af Marianne Rasmussen fra Filmkompagniet.
Marianne skriver om filmene: ‘Børn skal lære at forstå en algoritme, ligesom de forstår en bageopskrift. De skal opleve sig selv som digitale producenter, som en del af teknologiforståelse. Børnene er klar – det kan lærere også blive.
I fire film fra forskellige klassetrin introduceres programmer til kodning. Se hvordan elever kaster sig ud i de nye udfordringer med kreativitet, mod og glæde, og se hvor langt de når som digitale producenter. Se også en række film, der introducerer programmer, så man som lærer bliver klædt rigtig godt på til sin første undervisning i kodning. Tilmed er der link til undervisningsmateriale, der understøtter filmene.
Materialet henvender sig primært til matematiklærere, der ikke tidligere har undervist i kodning. Den enkelte lærer eller lærerteamet kan tage den nye viden til sig i eget tempo ud fra egne erfaringer med programmering og kodning.’
Video med kodning af spil:
Video med Kodning af gangespil:
Se mere på: filmkompagniet.dk/#/kodning-for-alle